Ofte stillede spørgsmål omkring spansk timeshare.



Spanien, herunder De Kanariske Øer, er et af de mest populære lande for timeshare i Europa. Det er derfor heller ikke overraskende, at det også er der, hvor mange timeshare tvister opstår. Timesharehjelpen har stor erfaring med spansk timeshare lov, og vi er vant til at besvare spørgsmål fra timeshare ejere omkring deres rettigheder vedrørende deres spanske timeshare. Så for at gøre tingene lidt lettere, har vi sammensat nogle af de oftest stillede spørgsmål:


1. Er jeg nødt til at møde op til retssagen hvis jeg indleder en juridisk process?


Som udgangspunkt er svaret nej. Dette er civile søgsmål, og derfor er det bevismaterialet som skal studeres og ikke dit udsagn. Dog kan resorterne anmode om at få dit vidnesudsagn i forbindelse med retsmødet, men det bliver oftest afvist af dommeren, da det ingen relevans vil have for udfaldet af sagen.


Spansk Højesteret har allerede dikteret i mere end 130 afgørelser, at denne type kontrakter er ulovlige og med dette har de fastsat præcedens, som har gjort det lettere at føre denne type sager i de lavere domstole - uden behov for vidnesudsagn fra sagsøger eller sagsøgte.


Såfremt en timeshare-kontrakt er fundet ulovlig, skal den erklæres for ugyldig, og timeshare-selskabet vil blive beordret til at returnere betalingerne gjort for samme. I dag er den juridiske process for denne type krav en formalitet og en standardprocess i domstolene. Det betyder, at du som udgangspunkt ikke behøver at møde op, medmindre din sag er en, der indeholder kriterier som aldrig har været studeret før og som gør at det er nødvendigt at høre dit udsagn.


2. Skal jeg bare bruge en spansk advokat?


Ja. Denne type kontrakt er underlagt spansk jurisdiktion, og skal derfor løses på spansk territorium i en spansk domstol af spanske dommere på spansk. For at en advokat fra et andet land end Spanien skal kunne repræsentere dig, skal han / hun først og fremmest kunne kommunikere og skrive på spansk. Samtidig skal dommeren også acceptere selve repræsentationen, hvilket kræver diverse stempler og tilladelser fra det pågældende land. Sidst men ikke mindst er det fundamentalt at advokaten har kendskab til spansk lov og det spanske retsvæsen, for at kunne sikre et positivt resultat til sin kunde. Alt dette er selvfølgelig muligt, men vores erfaring siger at de familier som har søgt juridisk bistand i deres hjemland altid ender op med at overdrage sagen til en spansk advokat, da det er en meget kompleks og omfattende process. Det betyder at du kan risikere at skulle betale de legale omkostninger to gange!

Siden år 2015 er der utroligt mange advokater fra hele Europa som har bevæget sig ind på dette marked og tilbudt deres juridiske assistance. Størstedelen af alle disse advkater startede efter den allerførste Højesteretsafgørelse blev givet ( Grimsbosagen). Denne afgørelse gjorde det muligt for enhver advokat at føre denne type sag. Det at engagere en advokat uden ekspertise og erfaring indenfor feltet indebærer en risici, specielt med tanke på at man kun har en chance når man går rettens vej. At annullere en timeshare kontrakt er "let". Der har du i princippet ikke behov for en advokat. Jeg mener, hvis du stopper med at betale vedligeholdsafgiften vil medlemksabet automatisk blive annulleret. Det svære er at sikre at dine penge bliver tilbagebetalt, og der er der kun ganske få advokater som har opnået dette, fordi timeshareudviklere ofte har pengene i udenlandske konti som gør det tidskrævende og kompliceret at tvinge dem udbetalt.


3. Min timesharekontrakt blev underskrevet før 01/05/1999 - hvad kan jeg gøre?


"Tiempo compartido" (Timeshare), også kladet "Multi Properidad", indebærer erhvervelse af en ejendom mellem flere købere, som bruger rettighederne, på skift, i løbet af året. Et proportionalt beløb i forbindelse med varigheden af opholdet og den tid af året, du vælger skal betales. Desuden kan man ved at betale et gebyr, melde dig ind i et system til udveksling af uger, der giver mulighed for at bytte ophold i lejligheden for et andet i et andet land.

I Spanien blev en national lovgivning vedtaget med hensyn til anvendelse af timeshare, hvilket var lov 42/98 af 15. december, (Rettigheder for Timeshare, Fast ejendom, Turist brug og beskatningsregler), der trådte i kraft den 5. januar 1999. se loven her:


https://www.boe.es/buscar/doc.php?id=BOE-A-1998-28992


Denne lov er resultatet af gennemførelsen af EU-direktiv 94/47 / EF af 26. oktober 1994,


https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:31994L0047


som indtil da var den eneste regel, der kunne gøres gældende i tilfælde af at en konflikt opstod på spansk territorium. Denne lov var et ekstremt vigtigt skridt i styrkelsen af forbrugerbeskyttelsen på dette område som igennem årene har skabt store konflikter mellem turister og timeshare resorts over hele Spanien.


Hvis du har underskrevet din timeshare kontrakt før 5. januar 1999, og vil du kræve dine penge tilbagebetalt er det mere kompliceret, da kontrakter forud for denne dato alle er omfattet af den generelle forbrugerlovgivning art. 1256. Når det er sagt, kan der være smuthuller, der kan udnyttes, hvis du engagerer en specialiseret advokat indenfor timesharefeltet.


Skulle du derimod ønske at annullere kontrakten for at slippe for de høje årlige gebyrer kan vi hjælpe. Vi kan sikre at du legitimt slipper for alle forpligtigelser og ansvar relateret til din timeshare. Dette kaldes en afståelse af medlemskabet.

Kort sagt, vil vi fra det øjeblik du engagerer os forhandle med dit timeshareresort, lovligt sikre, at du kommer ud af kontrakten, og du kan derfor stoppe alle eventuelle igangværende vedligeholdelsesomkostninger. Vi har med stor succes frigjort kunder fra timeshare-virksomheder over hele verden, men overvejende i Europa og Nordamerika. Afståelse af medlemskabet er en stærk måde at sikre:


annullering af aftaler og kontrakter,

Stoppe stadigt stigende vedligeholdelsesregninger,

Beskytte børn eller familie, der arver, mod forbundne problemer og omkostninger


Dette betyder, at du straks vil være fri for eventuelle forpligtelser og økonomiske bekymringer.



Som virksomhed har vi haft kæmpe succes med at hjælpe kunder med at afslutte deres timeshare aftaler legalt. Vores specialkundskaber inden for denne sektor, der specialiserer sig i forbrugerbeskyttelsesloven, timeshare lov og horisontal ejendomsret, gør at vi er overbeviste om at opnå et positivt og tilfrdsstillende resultat for vores kunder.


4. Er min timeshare kontrakt ulovlig?


Dommerpanelet i Højesteret i Madrid har bekræftet at alle timeshare kontrakter indgået efter 01/05/1999 for perioder på mere end 50 år er ulovlige og skal erklæres ugyldige med en fuld refusion af indbetalte beløb. I en særskilt afgørelse, deklarerede de også flydende uger ulovlig, fordi man ikke kan definere hvad forbrugeren faktisk køber, og derfor kan deres rettigheder ikke garanteres, og dette berører selv de virksomheder, der sælger point. Ikke mindst har Højesteret bekræftet, at enhver betaling indenfor fortrydelsesretten (de første 14 dage efter signering, forlænget til 3 måneder) er ulovlige, selv om det blev betalt gennem en administrator (Trustee) og disse beløb skal tilbagebetales i dobbelt.


Højesteret vurderer i øjeblikket også kontrakter, der indeholder ordene 'ejerskab' eller 'ejendom' og andre misvisende klausuler. Det nødvendige indhold i en kontrakt er fastlagt i loven og sælger har det retslige ansvar for at trække kundens opmærksomhed hen på disse obligatoriske klausuler. Dikterer Højesteret disse for at værende ugyldig, så kan stort set alle timeshare-kontrakter anses for ulovlige. Som følge af disse retsafgørelser ser vi på dagligt basis at sagsøgere får deres medlemskaber annulleret og bliver tilkendt kompensation.


5. Min timeshare kontrakt er ulovlig - hvad betyder det for mig?


Afhængigt af de lovbrud der måtte være i din kontrakt, kan du enten være berettiget til at få fuld erstatning for de beløb du har betalt, eller du vil blot kunne få kontrakten ugyldiggjort.


Hvis du foretog en betaling i løbet af de første 14-dage efter signering, forlænget til 3 måneder, kan du få dobbelt tilbagebetaling af de summer du måtte have foretaget i form af kompensation, da loven forbyder at foretage en hvilken som helst betaling under fortrydelsesretten. Dette er for at kunne give køberne en reel chance for at være stand til at overveje, om de egentlig ønsker at gå videre med købet, fri for bekymringer omkring aflysning af kontrakt og inddrivelse af penge.


Alle kontrakter som indeholder flydende uger / point, eller kontrakter som er underskrevet for 50 år eller mere er ugyldige. Og fordi de er ugyldige, skal begge parter have tilbage hvad de havde inden kendskabet til hinanden. Timeshare-selskabet skal returnere alle de penge, du har betalt dem igennem kontraktens varighed, og du skal aflevere dit medlemskab tilbage. Dette vil din advokat sikre bliver gjort i henhold til spanske love og regler.


6. Kan Timeshareudviklerene slippe for at betale kompensation efter dom?


Timeshare industrien har ikke har flere kort at spille, og den spanske jurisdiktion efterlader ingen plads til forsinkelser eller misfortolkninger.


Hvis en timeshareudvikler nægter at betale frivilligt, når domstolen underretter dem, vil advokaten anmode dommeren om at sætte en ”embargo” på deres konti (blokering af deres konti indtil de betaler dig) dette kaldes også for "pago forzoso" - betaling med magt.


Dommeren vil ganske enkelt fryse alle deres aktiver indtil pengene er inddrevet. Dette ville betyde yderligere omkostninger, og indtil nu har de undgået dette i næsten i alle sager. En anden ting er at de ikke acceptere dommen og appellere til en højeres retsinstans for at generere mere ventetid for dig og for at forsinke betalingerne, men i sidste ende vil pengene blive tilbagebetalt. Som sagsøger skal man forvente at processen tager ca. 2 år før endelig udbetaling, medmindre man opnår et udenomretsligt forlig hvor man så kan forvente fra 6-8 måneder.



7. Hvordan starter jeg en juridisk process?


Det er let at svare på. Det eneste du skal gøre er at kontakte os via vores hjemmeside https://www.timesharehjelpen.com/om-os


Vi har også nu en livechat facilitet, så du kan tale med en af ​​vores eksperter med det samme. Det koster ingenting at spørge, og vi tilbyder dig en konkret og gratis vurdering af dit eventuelle krav. Viser det sig at du har en sikker sag, så kan vi sætte dig i kontakt med Spaniens bedste advokater og hjælpe dig ud af dit timesharemedlemskab og sikre at dine penge bliver tilbagebetalt en gang for alle.


Vi håber, at dette har besvaret dine spørgsmål om spansk timeshare lov, men hvis du stadig er usikker på noget, så tag kontakt. Vi står altid til rådighed for at hjælpe folk med at træffe de rigtige valg vedrørende deres timeshare, uanset deres situation.

Aktuelle Beiträge

Alle ansehen
  • Grey Google+ Icon
  • Grey Twitter Icon
  • Grey LinkedIn Icon
  • Grey Facebook Icon
©

© 2013 Timesharehjelpen.com 

  • Facebook Social Icon