Anfi del Mar - Lyng, Cazorla og Lopesan i juridisk tvist


Statue af Bjørn Lyng

Hvad foregår der lige i Anfi gruppen?


Bortset fra nogle enkelte avisartikler i den spanske presse, bliver der sagt meget lidt til offentligheden. Det ser ud som om at Anfis medlemmer bliver holdt uvidende - noget som ikke er usædvanligt i timeshare-branchen.


Anfi del Mar ejes af to gentlemen som ejer 50 % hver. På den ene side er de spanske ejere:


Santiago Santana Cazorla der også er præsidenten, hans bror Manuel og Anfi Gruppens direktør, Arturo Ramirez.


På den anden side er der den norske ejer af virksomheden, repræsenteret af arvingerne til afdøde Bjørn Lyng, ved hans ældste søn Ragnar Lyng.



Tvisten ser ud til at være startet omkring år 2010 da den norske familie krævede Hr. Cazorla's fratrædelse fra Anfi gruppen. Derefter var der stille indtil omkring år 2012 og 2013 hvor der pludselig "forsvandt" omkring 8,6 millioner euro!


https://www.laprovincia.es/gran-canaria/2013/07/18/familia-lyng-reclama-santana-cazorla/545583.html


Tilsyneladende bemærkede Lyng familien omlægningen af ​​disse midler, mens en retssag verserede mellem Santana Cazorla og Lopesan ved Domstol nr. 1 i Las Palmas.


Avisen La Provincia rapporterede den 02/07/2013, at Santana Cazorla havde givet et gældsbrev for at undgå at blive udelukket fra Anfi Gruppen da Lopesan, hævdede at der var en gæld på 14 millioner euro.


Lopesan hævdede, at Anfi-koncernen skyldte 14 millioner € i forbindelse med den jord der blev købt i Taurodalen fra familien Cardenas.


(Kilde: La Provincia 17/07/2013)


Derefter startede den norske ejer en straffesag mod Hr Cazorla for misbrug af midler ved domstolen i San Bartolome de Tirajana. Det ser ud til, at disse midler blev direkte overført til Cazorla-selskabet Hermanos Cazorla, hvor de blev brugt til at betale privat gæld. Hans bror Manuel blev også anklaget sammen med den administrerende direktør Arturo Ramirez.


Igen opfordredre den norske ejer Hr Cazorla om at træde tilbage. Men det viste sig at være meget vanskeligt, fordi han har " the goden vote" og samtidig styrer bestyrelsen på Anfi. Lyng familien anmodede også dommeren om at tage ”sikkerhedsforanstaltninger, herunder tilbagekaldelse af Hr Cazorlas mulighed for at træffe beslutninger, uanset hvem deres partner er.


I tillæg til anklagen af misbrug af midler, blev de også anklaget for unfair administration af virksomheden.


(kilde: La Provincia 18/7/2013)


Derefter offentliggjorde La Provincia den 21/7/2013 endnu en artikel hvor de skrev at Lyng-familien havde til hensigt at sælge deres andel inden september.

Artiklen beskrev også, hvor svært det ville være at finde købere på grund af den kontrakt, der binder Lyng og Cazorla familien og deres lettere anspændte forhold. Artiklen antydede også, at der var en strid mellem Cazorla-gruppen og Lopesan for at styre turistindustrien på den sydlige del af øen, samtidig med at Lopesan også forhandlede med Lyng-familien om at overtage deres aktiebesiddelser. Dette blev fremhævet i La Provincia 4/4/2012.


Begge parter er ikke nye ansigter i kontroverser. I oktober 2008 rapporterede samme avis, at der blev indledt en korruptionsundersøgelse mod den daværende leder af det politiske parti Partido Popular på De Kanariske Øer, José Manuel Soria Lòpez efter en klage som blev indgivet af journalisten Carlos Sosa. Det omhandlede bl.a. en rejse til Norge i sommeren 2005 som Björn Lyng havde stået for.


På det tidspunkt var Hr. Soria præsident for den Kanariske regering. Han og hans kone fløj med Lyng og hans kone med deres private jetfly, først til Østrig, hvor de var til koncert på Salzburgs musikfestival. Derefter rejste de til Trondelag i Norge og deltog i laksefiskeri ved floden Namsen.

Dette skete på de samme datoer, hvor Spaniens premierminister Hr Zapetero besøgte Gran Canaria efter en stor skovbrand. Det faktum at Hr Soria ikke var til stede ved statsministerens besøg, viser tydeligt en kontrovers.


Det var også omkring den tid, at Anfis projekt med Tauro blev indleveret til overvejelse. Tre måneder efter indlevering af dette projekt, accepterede Soria og hans kone en ferie på Anfi del Mar-komplekset.


Det var også omkring denne tid da Anfi-forslaget i Tauro dalen havde problemer og var ved at blive udsat for en større strømlining, men mirakuløst den 20. oktober 2005 blev Anfi-forslaget pudsigt nok godkendt enstemmigt af regeringen med argumentet at det var i den bedste interesse for øen Gran Canaria.


I 2009 afviste dommeren, der studerede sagen, Margarita Verona, og dikterede at der ikke var begået noget kriminelt. Retten dikterede, at bortset fra omkostningerne ved at leje Lyngs private fly, blev flyvninger fra Norge til Gran Canaria betalt af politiker og hans kone.


Retten accepterede også erklæringen fra den daværende administrerende direktør Calvin Lucock, at Soria aldrig har opholdt sig gratis på Anfi, men at han derimod betalte med den pris, som selskabet havde fastsat for kunderne med "gode referencer og økonomisk solvens". Hvad det betyder det egentlig? Jeg vil lade dig drage din egen konklusion.


(Kilde: El Pais, 21/5/2009).


Der er stadig ikke kommet nogen løsning på tvisten. Der skyldes stadig betydelige summer til Lopesan, og Hr. Ragnar Lyng hævder at han vil fortsætte sine jagtsafarier i Afrika. Hvis dette er tilfældet, hvad føler alle ejerne, da det jo er deres penge, der finansierer alt dette, gennem de oprindelige køb, opgraderinger og løbende vedligeholdelsesafgifter. For ikke at glemme alle de fortsatte salg af produkter, der er i strid med loven og det spanske timesharedirektiv.



Dette er bare toppen af ​isbjerget, og jeg er sikker på at der i en meget nær fremtid vil komme endnu flere historier omkring denne tidligere ellers så respekterede organisation. Når vi modtager flere oplysninger vil vi offentliggøre dem her, men det kan tage lidt tid, da fakta skal underbygges og verificeres inden offentliggørelsen.


Hvis du gerne vil vide, hvor du står, og hvilke muligeheder der står til rådighed for dig, så kontakt os for en gratis og upartisk rådgivning.

Aktuelle Beiträge

Alle ansehen
  • Grey Google+ Icon
  • Grey Twitter Icon
  • Grey LinkedIn Icon
  • Grey Facebook Icon
©

© 2013 Timesharehjelpen.com 

  • Facebook Social Icon